Afdelingschef

Er du en erfaren leder inden for renovering, klar til at styre Kingos jyske og fynske afdeling? En spændende karrieremulighed venter i Silkeborg.

Afdelingschef

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Med reference til CEO er du ansvarlig for ledelse og styring af Renovering i Jylland og på Fyn, et vigtigt forretningsområde i Kingo Karlsen. Du leder projektchefer og entrepriseledere samt den udførende organisation med mere end 50 medarbejdere.

Du videreudvikler afdelingen, styrker projektgennemførelsen, sikrer en sund økonomi og skaber en tydelig ledelsesmæssig retning for medarbejdere og projektteams.

Eksempler på ansvarsområder og arbejdsopgaver er:

  • Sikre en optimal og produktiv drift.
  • Økonomisk ansvarlig for afdelingens økonomi og projektporteføljen.
  • Kontrakt- og risikostyring.
  • Sikre trivsel, udvikling og fremdrift i afdelingen.
  • Sætte retning og gå forrest i salget.
  • Implementere strategi og handlingsplaner.
  • Deltage i planlægning og koordinering af afdelingens opgaver.
  • Deltage i beregninger og kalkulationer af tilbud.
  • Opsøge, indgå og forhandle kundekontrakter.

I hverdagen tager du ejerskab i sagerne fra tilbud til produktion. Du løser udfordringerne og sørger for, at tingene bliver eksekveret. Du er god til projekt- og kontraktstyring og sikrer, at salgsmål og budgetter bliver opfyldt.

Du er en stærk leder med solid erfaring fra entreprenør-, bygge-, anlægs-, nedrivnings- eller renoveringsbranchen eller beslægtede brancher. Du har solid erfaring med at arbejde med hoved- og totalentreprenører samt styre underentreprenører.

Som leder er du tydelig, kommunikerende og motiverende. Du tænker kommercielt og strategisk og trives med at være tæt på driften, kunderne, projekterne og de konkrete beslutninger i hverdagen.

Kingo forventer, at du:

  • Gerne er bygningskonstruktør/ingeniør med en håndværksmæssig baggrund.
  • Er vant til kontraktstyring, håndterer juridiske problemstillinger og er forhandlingsvant.
  • Forstår forretningen og er hands-on – får tingene gjort.
  • Er stærk i kalkulation og forståelse af kost- og salgspriser.
  • Er god til projekt- og kontraktstyring.
  • Skaber følgeskab gennem ordentlighed, faglighed og klar kommunikation.
  • Har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling i byggebranchen.

Stillingen er meget synlig i organisationen og er for dig, der går forrest og skaber udvikling, fremdrift og resultater.

Ansøgning

Søg stillingen Afdelingschef. Ansøgninger behandles løbende.

Har du behov for yderligere information, kan du kontakte Morten Anker Blirup på 40258221. Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 70 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser Kingo opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, herunder vindmøller samt skrot- og demonteringsopgaver.

Kingo har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte Kingos entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Kingo bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder Kingo konstant for at reducere ressourcespild ved at øge genbruget af materialer i deres oprindelige form. Stillingen er placeret på hovedkontoret i Silkeborg.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Humain ApS
Location Icon
Adresse F.L. Smidths Vej 17, 8600, Silkeborg
Calendar Icon
Kontaktperson Morten Anker Blirup
phone Icon
Telefon 40258221

Du finder virksomheden her

F.L. Smidths Vej 17, 8600, Silkeborg

Se større kort