Klinisk tandtekniker til spændende samarbejde - Voksentandplejen

Er du en erfaren klinisk tandtekniker? Voksentandplejen i Silkeborg Kommune søger en dygtig kollega til et meningsfuldt samarbejde.

Klinisk tandtekniker til spændende samarbejde - Voksentandplejen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker.

Silkeborg Kommune søger en erfaren klinisk tandtekniker cirka 7 timer ugentligt eller efter aftale.

Om Voksentandplejen

Voksentandplejen i Silkeborg Kommune består af 3 offentlige tandplejetilbud: Special, social- og omsorgstandpleje. I øjeblikket rummer Tandplejen cirka 400 specialtandplejepatienter og knap 400 omsorgstandplejepatienter samt 50 borgere visiteret til socialtandpleje. Der er tale om borgere med funktionsnedsættelse af varierende årsager, men fælles for dem er en udsathed og behov for en særlig anerkendende og rummelig tilgang.

Voksentandplejen har til huse på Dybkærklinikken i det nordlige Silkeborg. Klinikken er nyrenoveret med i alt 11 nye klinikrum, scanner, CBCT og OTP.

Det kliniske arbejde vil primært bestå af fremstilling og udbedring af hel- og delprotetik på Dybkærklinikken samt fremskudt arbejde med udkørsel til omsorgspatienter i eget hjem. Tandplejen benytter et særskilt dentallaboratorium til teknikdelen.

Silkeborg Kommune kan tilbyde dig:

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, som arbejder dedikeret for at hjælpe de svageste grupper i Silkeborg Kommunes samfund. Silkeborg Kommune arbejder for at øge ligheden i sundhed.

  • Et dygtigt og dedikeret team af behandlere og klinikassistenter i Voksentandplejen
  • Gode muligheder for faglig sparring med behandlere og dentallaboratorium
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling herunder efteruddannelse
  • Et meningsfuldt arbejde med patienter med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse
Silkeborg Kommune forventer, at:
  • Du har lyst til at arbejde med ældre, psykisk syge, fysisk handicappede og udsatte borgere
  • Du er fagligt velfunderet, arbejder selvstændigt og er dygtig til dit håndværk
  • Du er en holdspiller, der kan samarbejde i et større team
  • Du tilbyder og søger sparring med dine kollegaer i teamet
  • Du er fleksibel
  • Du har gode kommunikative evner og har en anerkendende tilgang til Silkeborg Kommunes patienter og dine kollegaer
  • Du er bevidst om dit eget bidrag til det fælles gode arbejdsmiljø
  • Kørekort kategori B er en fordel, da der køres ud fra klinikken i bil

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Da voksentandplejen er under organisatorisk udvikling, vil der i første omgang være tale om en tidsbegrænset stilling på 1 år med mulighed for et varigt samarbejde.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christina G. Jensen, koordinator af voksentandplejen, som kan kontaktes på christinagundlev.jensen@silkeborg.dk eller på telefon 51 44 01 73.

Ansøgningsfristen er fredag den 30. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesstart er den 1. december 2026 eller efter aftale.

Silkeborg Kommune foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (7 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Silkeborg Kommune
Location Icon
Adresse Hostrupsgade 47, 8600, Silkeborg
Calendar Icon
Kontaktperson Maria Drejer
Email Icon
Email christinagundlev.jensen@silkeborg.dk
phone Icon
Telefon +45 20 41 71 46
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hostrupsgade 47, 8600, Silkeborg

Se større kort