Stå i spidsen for Landals populære subtropiske badeland.
Har du en baggrund som livredder, svømmeunderviser eller lignende fra en svømmehal, og er du klar til næste skridt i din karriere? Hos Landal Søhøjlandet får du mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og stå i spidsen for et engageret team, der hver dag skaber fantastiske oplevelser for Landals gæster.
Landal Søhøjlandet er en af Danmarks mest populære ferieparker, smukt placeret i Gjern Bakker. Landals subtropiske badeland er en af parkens største attraktioner og besøges dagligt af glade gæster i alle aldre.
Som Pool Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift af badelandet. Du skal sikre høj sikkerhed, stærk medarbejdertrivsel og en gæsteoplevelse i topklasse, samtidig med at du selv er en aktiv del af den daglige drift.
Hvad du vil laveDine ansvarsområder
- Lede, udvikle og motivere et engageret livredderteam på ca. 10 medarbejdere.
- Planlægge vagtplaner og sikre den daglige bemanding.
- Følge op på driftstal, rapportering og løbende optimering af arbejdsgange og processer.
- Bidrage aktivt til den daglige drift, herunder indgå i livreddervagter.
- Sikre, at gæsterne får en tryg, professionel og mindeværdig oplevelse hver dag.
- Sikre optimal vandkvalitet og drift af poolens anlæg i tæt samarbejde med den tekniske afdeling og rengøringsafdelingen.
Landal forestiller sig, at du:
- Har erfaring fra svømmehal, badeland, livredning, svømmeundervisning eller lignende.
- Har flair for koordinering, ansvar og samarbejde og måske allerede erfaring med at lede eller vejlede andre.
- Har lyst til at udvikle dig som leder og tage ansvar for både drift, medarbejdere og gæsteoplevelser.
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket i en travl hverdag.
- Har fokus på sikkerhed, kvalitet og høj service.
- Brænder for at skabe et stærkt og engageret team, hvor medarbejderne trives og udvikler sig.
- Er indstillet på skiftende arbejdstider, herunder weekender og ferieperioder.
Landal tilbyder
- En spændende lederstilling med stor variation og ansvar.
- Muligheden for at sætte dit præg på driften af en af parkens vigtigste faciliteter.
- Et stærkt fællesskab og et uformelt arbejdsmiljø med højt humør.
- Grundig oplæring og sparring som en del af parkens ledergruppe bestående af fem managers. Derudover vil du have 2 kollegaer med samme rolle på Landals parker i Seawest og Rønbjerg.
- Attraktive ansættelsesvilkår med en månedsløn på 25.000-32.000 kr. afhængigt af kvalifikationer. Hertil kommer 10 % fritvalgstillæg, 11 % pension samt sundheds- og madordning.
- Gode udviklingsmuligheder i en international ferieparkkæde.
- Adgang til parkens faciliteter for dig og din familie i fritiden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Thomas Guldmann
General Manager
93 39 01 29
Klar til at tage ansvar for gæsternes bedste oplevelser?
Så send din ansøgning allerede i dag. Landal behandler ansøgninger løbende og glæder sig til at høre fra dig.